|
INTRODUKTION
Liberal Katolsk Kirkes formål er at fremme Kristi arbejde i verden.
Den er et uafhængigt og selvstyrende samfund, hverken afhængig
af Romersk Katolsk kirkes pavedømme eller af nogen anden myndighed
eller autoritet udenfor sin egen organisation. Den er hverken romersk-katolsk
eller protestantisk, men universel. Den hedder Liberal Katolsk Kirke,
fordi dens standpunkt både er frit og universelt. Katolsk betyder
universel, men ordet er også kommet til at betegne den historiske
kirkes standpunkt og praksis og Liberal Katolsk Kirke slutter sig til
den historiske tradition. Den ønsker at forene den katolske gudstjenesteform
- med dens storslåede ritual, dens dybe mysticisme og dens vidnesbyrd
om de sakramentale nådegavers virkelighed - med den videst mulige
intellektuelle frihed og respekt for det enkelte menneskes samvittighed.
Liberal Katolsk Kirkee fremstod på et mere liberalt fundament som
følge af en fuldstændig reorganisering i 1915-16 af Den Gammelkatolske
Kirke i Storbritannien, der havde fået sine præstelige vielser
fra det Gammelkatolske ærkebispesæde i Utrecht, Holland. Liberal
Katolsk Kirke har således omhyggeligt bevaret denne Apostoliske
Succession. Den historiske gammelkatolicismes religiøse og dogmatiske
opfattelse deles ikke af Liberal Katolsk Kirke. Når den betegner
sig selv som universel (katolsk), er det udelukkende for at antyde kilden
til sit præsteskabs vielser, og for at markere sin organiske tilknytning
og enhed med den historiske kirke.
TEOLOGISK OG FILOSOFISK BAGGRUND
Liberal Katolsk Kirke henter den egentlige inspiration i sit arbejde fra
en inderlig tro på den Levende Kristus, idet den mener, at en kirke
vinder i levedygtighed i samme forhold, som dens medlemmer ikke alene
mindes en Kristus, som levede for to tusinde år siden, men samtidig
stræber efter at tjene som et redskab for den Evige Kristus, Han
der stedse lever som et mægtigt åndeligt Nærvær
i verden, ledende og opretholdende sit folk. Kirken erkender i ordets
fulde betydning Kristi løfte som Han gav, da Han var på jorden:
„ Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende“ (Matt.
28.20), eller „ Hvor to eller tre er forsamlede i mit Navn, der er
jeg midt iblandt dem“ (Matt. 18.20).
Kirken betragter dette løfte som en stadfæstelse af al kristen
gudsdyrkelse, af hvilken art den end er, så længe den er oprigtig
og sand. Liberal Katolsk Kirke mener endvidere, at samtidigt med at løftet
om Herrens nærværelse virkelig opfyldes for den enkelte troende,
har Vor Herre for yderligere at hjælpe sit folk indstiftet visse
rituelle handlinger eller sakramenter (kaldet „Mysterier“ i
Østkirken), der skulle overleveres i Hans kirke som særlige
kanaler for Hans kraft og velsignelse. Gennem disse ”nådegaver”
er Han evigt tilstede i sin Kirke, hvor Han skænker sit folk det
privilegium at være i fællesskab og forening med Ham, og således
leder og beskytter Han dem på hvert trin fra vugge til grav.
Liberal Katolsk Kirke anerkender de syv sakramenter:
- Dåben
- Konfirmationen
- Den Hellige Eukaristi
- Absolutionen
- Den Hellige Salvning
- Det Hellige Ægteskab
- De Hellige Ordinationer
For at bevare deres virkning overfor den søgende, vogter den med
største omhyggelighed over udførelsen af de sakramentale
riter, og den har bevaret en biskoppelig Succession, der er anerkendt
som gyldig blandt alle de kristne kirker, der bevarer den Apostolske Succession
som et grundliggende princip i deres tro.
Foruden at fortsætte disse sakramentale kirkeskikke i ubrudt rækkefølge,
overleverede Kristi umiddelbare efterfølgere en samling læresætninger
og visse etiske principper. Meget af denne Kristi oprindelige lære
er uden tvivl gået tabt; meget deraf er blevet forvansket ved tilføjelser
i tidens løb. Det, der er tilbage, er imidlertid en uvurderlig
arv, som må vogtes med kærlig omhu og ærbødighed.
Liberal Katolsk Kirke betragter De Hellige Skrifter, Trosbekendelserne
og andre af Kirkens Traditioner som det kar, i hvilket Kristi lære
er overleveret til Hans efterfølgere. Den tillægger dem ikke
på nogen måde bogstavelig ufejlbarlighed – og i betragtning
af deres indhold og historiske forløb forstår den heller
ikke, hvordan nogen anden kirke kan føle sig berettiget til at
gøre det. Kirken udleder af skrifterne visse principper for tro
og livsførelse, som den anser for grundlæggende og sande,
om end ikke udtømmende så dog tilstrækkelige til at
danne grundlaget for rigtig forståelse og rigtig livsførelse.
Den betragter disse principper som noget af det væsentligeste i
den kristne åbenbaring og mener, at de som naturlige kendsgerninger
hviler på deres egen iboende værdi. De udtrykker Liberal Katolsk
Kirkes officielle lære, der er grundlaget for dens Gudsdyrkelse
og Lærdomme.
Ved udformningen af denne samling af trossætninger og etiske principper
indtager Liberal Katolsk Kirke i visse henseender en særstilling
blandt de kristne trossamfund. Den kristne kirke har altid indeholdt forskelligartede
filosofiske skoler. Middelalderens skolastikere, der satte den vestlige
kirkes teologi i system, fulgte Aristoteles´ metode, men de tidligste
blandt kirkefædrene med filosofisk forkærlighed var platonister.
Uden at undervurdere de skolastiske systemers klarhed og præcision
har Den Frie Universelle Kirke meget tilfælles med de platoniske
og neo-platoniske skoler i den kristne tradition.
Kirken hævder, at en teologi kun kan retfærdiggøre
sig selv og være af blivende værdi hvis den kan modstå
vedvarende efterprøvelse i lyset af menneskets kundskabsudvikling
og det enkelte individs åndelige opvågnen; en sådan
teologi er af teosofisk natur. Teosofi adskiller sig fra teologi ved at
understrege vigtigheden af den enkeltes søgen efter åndelig
forståelse baseret på personlig erfaring og dybere indsigt
(gnosis eller sophia) i modsætning til dogmatisk pålagte tolkninger
af visse skriftsteder, som kan være begrænset af menneskets
kundskab om verden i en given historisk periode.Medens visse højere
lærdomme og sandheder forbliver indenfor åbenbaringernes område,
fordi de er udover vor fatteevne og forståelse, er det muligt at
få andre og mere nærliggende lærdomme bekræftet
og endda udbygget af dem, der har opnået en større åndelig
modenhed.
Mennesket, som i sin essens er guddommeligt, vil i den sidste ende lære
den Guddom at kende, hvis liv han deler, og ved, gradvist gennem flere
efterfølgende liv, at udfolde de guddommelige egenskaber, som ligger
latente i ham, vil han vokse til større kundskab af universet,
som i sig udtrykker det guddommelige liv. Denne metode for tilnærmelse
til den Guddommelige Sandhed har, siden Ammonius Sakkas i det tredje århundrede
grundlagde sin skole, været kaldet teosofi, og er den samme som
de indiske Upanishaders ældgamle Brahmavidya, eller buddhisternes
dhyana (kinesisk Ch’an, japansk Zen). Den har sin fulde støtte
i Den Hellige Skrift. Begrebet „teosofi“ er konstant dukket
op i den religiøse tænkning i både Øst og Vest
og indebærer ikke alene mysticisme, men også den eklektiske4
filosofi, som findes i al religion.
Den Frie Universelle Kirke erkender i Guds Faderskab også et guddommeligt
moderligt aspekt5, som frembringer og nærer alt skabt liv. Dette
aspekt er repræsenteret ved den hellige Frue Maria, hvis kærlighedsfulde
omsorg for alle kvinder og børn og for alle der lider, supplerer
vor Herre Jesu Kristi guddommelige virksomhed. Dette aspekt fremtræder
på jorden gennem vor erkendelse af livets hellighed og viser sig
i det kvindelige moderskabs offer og kærlighed, som bør fremkalde
dyb ærbødighed og respekt.
Liberal Katolsk Kirke tror, at der findes en samlet lære og en mystisk
erfaring, der er fælles for alle religioner, og som ikke kan påstås
at være nogens særlige ejendom. Selvom Liberal Katolsk Kirke
er virksom indenfor kristendommens område og anser sig selv som
en klart kristen kirke, hævder den ikke desto mindre, at andre religioner
er guddommeligt inspirerede, og at de alle udgår fra en fælles
kilde. De fremholder hver især forskellige aspekter af denne lære,
og nogle kan endog synke i midlertidig glemsel. En sådan lære
hviler i sin egen indre værdi. Den udgør den sande katolske
tro, som er katolsk, fordi den er fremstillingen af de universelle principper
i naturen; Augustin skrev: „Det som vi nu kalder den kristne religion
eksisterede også blandt fortidens mennesker, og har ikke manglet
fra menneskehedens begyndelse, indtil Kristus blev legemeliggjort, hvorefter
den sande tro, som allerede eksisterede, begyndte at blive kaldt kristen“
(Retractionum, lib. I, kap. xiii, 3).
Det samme princip gjorde sig gældende i den velkendte erklæring
af Vincent af Lerium: ”Vi fastholder det, som er blevet troet overalt,
altid og af alle; for det er det, som i virkeligheden og retteligt er
det katolske” (Commonitorium, kap. 2,4).6. Liberal Katolsk Kirke
søger følgelig ikke at omvende mennesker fra en religion
til en anden.
FORHOLD TIL ANDRE KIRKER
Liberal Katolsk Kirke er ikke et nyt religiøst fællesskab;
den er en del af den Ene, Katolske og Apostolske Kirke. På trods
af dens mange ydre forgreninger i både Øst og Vest er denne
historiske kirke i sandhed Én, eftersom Kristi liv besjæler
og opretholder den gennem de sakramenter, som han har indstiftet. Liberal
Katolsk Kirke bevarer disse sakramenter helt og fuldt, og tror, at dens
lære er i overensstemmelse med Kristi lære, frigjorte for
senere tiders forvanskninger. Den mener yderligere, at den katolske eller
universelle Kristi Kirke, består af ”alle troende menneskers
velsignede samfund” dvs. af „alle dem, der bekender sig som
– og kalder sig – kristne”, og at alle de forskellige kirker
(uanset om de er „historiske“ eller „nye“) modtager
Hans velsignelse i forhold til deres medlemmers oprigtighed, og efter
deres evne til at bevare de sakramentale kanaler for Hans nåde og
til at genspejle det, der var Hans Kirkes idé.
Liberal Katolsk Kirke søger derfor at samarbejde i en broderlig
ånd med alle andre kristne samfund. Den har intet ønske om
at hverve proselytter blandt andre kirkers tilhængere, og som bevis
herpå indbyder den alle til helt og fuldt at deltage i dens Gudstjenester,
uden at forlange eller vente, at de skal forlade deres egen kirke. Den
henvender sig særligt til alle dem, der ikke er medlemmer af nogen
kirke eller noget religiøst samfund.
Liberal Katolsk Kirke er til enhver tid rede til at etablere relationer
med interkommunion med andre kirker på det venskabeligste grundlag.
Den vil f.eks. ikke frakende de ikke-episkopale kirker hverken det karismatiske
eller det profetiske præsteskab, der virker gennem prædiken
og inspiration og, da disse samfund ikke gør fordring på
det katolske præsteskab, vil Liberal Katolsk Kirke heller ikke tilkende
dem det. Som følge heraf vil Liberal Katolsk Kirke, når begge
parter er enige, tillade sine gejstlige at bytte prædikestol med
præster fra ikke-episkopale kirker, men den indbyder ikke disse
til at gøre tjeneste ved sine altre.
HELLIGE SKRIFTER
Liberal Katolsk Kirkes standpunkt er, at De Hellige Skrifter ikke er ordret
eller helt igennem inspireret, men kun generelt. Kirken mener, at De Hellige
Skrifter indeholder meget, som er guddommeligt inspireret, men at der
sammen med det bogstaveligt sande, også findes andet, som kan forstås
således som Origines underviste, nemlig symbolsk og spirituelt.
Kirken mener, at Det Gamle Testamentes bøger er af vekslende værdi.
Kirken gør desuden opmærksom på, at der også
i andre af verdens hellige skrifter findes vidnesbyrd om den højeste
inspiration. Kendskabet til Østens religioner og psykologi, der
er blevet mere og mere tilgængelig, kaster nyt lys over fortolkningen
af den kristne lære.
TANKEFRIHED
I de fleste kristne kirker bygger medlemskabet på antagelsen af
en fælles tro. Der råder ofte stor uoverensstemmelse mellem
det enkelte eftertænksomme menneskes virkelige tro og den officielle
bekendelse, han kan blive afkrævet. En sådan modsigelse fører
til undertrykt tvivl eller hykleri, og tjener til at lægge bånd
på den frie tankevirksomhed.
Liberal Katolsk Kirke lader sine medlemmer have frihed i fortolkningen
af trosbekendelserne, de Hellige Skrifter og traditionen, samt sin egen
liturgi og læresammenfatning. Den kræver blot at forskelligheder
i fortolkningen udtrykkes med respekt for andres synspunkter. Den indtager
ikke denne holdning på grund af en ligegyldighed over for sandheden,
men fordi den holder på, at tro bør være resultatet
af den enkeltes studium eller intuition. Sandhed er ikke sandhed for et
menneske, eller en åbenbaring en åbenbaring, før han
oplever, at den er sand for ham selv. Som et menneske vokser i åndelighed,
således vil han vokse i sandhedserkendelse; hverken en simpel læbernes
bekendelse eller overfladisk tanketilegnelse kan træde i stedet
for denne vækst. Dette var afgjort Kristi hensigt med sin religion,
at den skulle være en kærlighedens og frihedens religion,
som skulle hjælpe mennesker på deres mange forskellige stadier
langs vejen til åndelig vækst. Det var ikke Hans hensigt,
at den i Guds navn skulle diktere dogmer, som man måtte antage som
en betingelse for at blive frelst. Følgen af ikke at kunne erkende
en sandhed er blot at man går glip af den hjælp en sådan
erkendelse ville give.
Liberal Katolsk Kirke mener derfor, at den handler i overensstemmelse
med sin Mesters ånd, når den med glæde byder dem, der
søger sandheden, velkommen i sine rækker. Selv om den fremsætter
visse læresætninger for sine medlemmer, fordrer den ikke,
at de skal antage dem som dogmer. Som grundlag for at arbejde i fællesskab
kræver den ikke, at kirkens medlemmer skal bekende en enstemmig
fortolkning af en fælles tro, men snarere en villighed til at fejre
Gudstjeneste sammen gennem et fælles ritual. Kirkens mål er
at hjælpe sine medlemmer til selv at opdage sandheden, ved at tilbyde
en mulighed for åndelig vækst, og ved at forklare den ældgamle
videnskab om, hvorledes man kan udvikle de guddommelige muligheder, der
bor i ethvert menneske. Den opfordrer sine medlemmer til at udvise: ærlighed,
rene motiver, tolerance, frisindethed, talens beherskelse, villighed til
at arbejde og en stadig stræben efter høje idealer.
PRÆSTESKABET
Præsteskabet i Liberal Katolsk Kirke gør intet krav på
åndeligt eller værdsligt formynderskab over dem, der slutter
sig til dens ritus. Ligesom præsteskabet i andre kirker har de bemyndigelse
til at undervise (Matt. 28.18-20), men hævder ikke at have nogen
autoritet over den enkeltes samvittighed, idet der snarere bliver lagt
vægt på deres funktion som redskaber for de guddommelige sakramenter,
formidlere af Guds mysterier, rede til på enhver tænkelig
måde at stille sig til rådighed for dem, der måtte bede
om deres hjælp.
Liberal Katolsk Kirke hverken forbyder eller pålægger sit
præsteskab at indgå ægteskab. Den forventer selvfølgelig,
at dens præsteskab, såvel som dens medlemmer, vil respektere
ægteskabsløftets hellighed og vise ansvarlighed i sin optræden
over for andre mennesker. Liberal Katolsk Kirke nægter ikke at vie
fraskilte personer.
Præsteskabet i Liberal Katolsk Kirke er ulønnet og er i almindelighed
beskæftiget med verdsligt arbejde, idet de vier deres øvrige
disponible tid til kirkens arbejde.
ETIK
Liberal Katolsk Kirke lægger den største vægt på
værdien af en fælles kristen livsførelse og gudsdyrkelse.
I sit inderste væsen gør kristendommen, som et etisk, filosofisk
og religiøst system, det muligt for mennesket i højere grad
at udtrykke Kristi kærlighed. Ved kraften fra en sådan kærlighed
kan mennesket løse de mange vanskeligheder, som spærrer vejen
for det menneskelige broderskab; det broderskab, der er hjørnestenen
i alt sandt religiøst liv. Uden det kan ingen samfundsorden fungere
på rette måde.
Menneskets etiske ansvar omfatter tolerance, kærlighed og broderskab
og må på grund af alt livs iboende enhed, udstrække
sig på tværs af nationale grænser, folkeslag og hudfarve
til at omfatte medmennesker af alle religioner, til dem uden religion,
og selv til dem, der fornægter Guds eksistens. Endvidere mener Liberal
Katolsk Kirke, at mennesket har etiske forpligtigelser overfor alle naturens
riger, der pulserer af Guds skabende liv; som ældre brødre
er det menneskets hellige pligt at beskytte og værne om plante-
og dyrerigerne. Kristi sande discipel genkendes snarere ved sin evne til
at vise kærlighed og medfølelse end ved den tro han bekender
sig til. Gennem det sande broderskabs levende eksempel vil alle til rette
tid føres nærmere Gud.
MYSTICISME OG OVERSANSELIG ERFARING
Inden for rammerne af sin lære inkluderer Liberal Katolsk Kirke
alt, hvad der er godt og sandt på den videnskabelige kundskabs voksende
område. Den hilser nye studier af den menneskelige psyke, herunder
psykologi, oversanselig opfattelse (ESP) og psykisk forskning velkommen.
Men den sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved troværdigheden
og værdien af sekter og kulter, der udelukkende udgår fra
sådanne studier.
Liberal Katolsk Kirke tror, at de gamle ritualer for sakramenternes forvaltning
er baseret på Kristi visdom, og at de derfor må være
i overensstemmelse med den guddommelige orden, og nødvendigvis
videnskabelige. Selv om der indtil nu kun er blevet gjort lidt for at
studere grunden til de ændringer i menneskets psyke, som disse ritualer
fremkalder, sker der opmuntrende fremskridt på dette felt. „Uden
visioner (går folket under) forvildes et folk“ (Ordsp. 29.18).
I enhver religions første tid er der klartseende mennesker, som,
i kraft af at de har førstehåndskendskab til åndelige
sandheder, er i stand til at tale med den eneste autoritet, der udover
åbenbaringens, har værdi, nemlig vishedens autoritet. Spirituelle
sandheder vil altid kunne erfares påny eller bekræftes af
åndeligt udviklede mennesker. Når en kirke ophører
med at frembringe vidende mennesker, bliver dens lære indsnævret
og stiv, dens teologi bliver dogmatisk og mekanisk, og dens præsteskab
vil i mangel af indre oplysning søge at gennemtvinge sin vilje
ved autoritet og undertrykkelse af dem, der modsætter sig deres
teologi.
Liberal Katolsk Kirke søger at være en gnostisk kirke, ikke
i den forstand, at den vil gentage nogle af urkristendommens overdrivelser,
men i den forstand, at den vil hjælpe sine medlemmer til selv at
opnå denne kundskabs vished, der er den sande gnosis, hvorom Clemens
af Alexandria skrev. Den ældgamle vej, der gennem Renselse, Illumination
og Forening i gamle dage bragte kandidaten til vished, er stadig åben
og kan betrædes. De, der betræder denne vej kan stadig håbe
at opnå discipelskabet, den direkte forbindelse med Mesteren, hvilket
burde være målet for hver kristent menneske. Korsets vej er
den gradvise udfoldelse af Kristus-ånden inde i mennesket, og til
at nå dette mål er Kristi Hellige Kirkes sakramenter en nyttig
hjælp.
Liberal Katolsk Kirke er en levende kristen kirke, progressiv derved,
at den fastholder, at religionsformerne bør holde trit med den
menneskelige vækst og oplysning, og historisk derved at den hævder
at den kristne kirke har overleveret en kostelig arv fra Kristus selv.
BETINGELSER FOR KOMMUNION OG MEDLEMSKAB
Liberal Katolsk Kirke byder alle velkommen til sine altre, som ærbødigt
og oprigtigt nærmer sig dem. Den betragter den kristne kirke som
en del af det store broderskab af alle, der vender sig mod Kristus, deres
Mester og Ven, som inspiratoren i deres åndelige liv. Den tilbyder
Hans velsignede kærlighedssakramenter til ethvert medlem af dette
broderskab, der med ærbødighed ønsker at modtage det.
Medlemmer optages i Liberal Katolsk Kirke gennem dåb eller, hvis
den allerede er retteligt udført, ved konfirmation. Hvis kandidaten
har modtaget både dåb og konfirmation i fuldstændig
form, bruges en enkel form for optagelse, hvor kandidatens religiøse
stræben velsignes.
Såfremt de, der ønsker at slutte sig til Liberal Katolsk
Kirke, har modtaget disse sakramenter under en mindre fuldstændig
form, bruger man at gentage dem „sub conditione“ dvs. med forbehold.
LITURGI
Liberal Katolsk Kirke anvender en revideret liturgi, affattet på
landets eget sprog. De væsentlige træk i de sakramentale former
er bevaret med samvittighedsfuld omhu, og den fremherskende tone er holdt
i en hengiven og positiv ånd. Man har helt igennem bestræbt
sig på at undgå at lægge nogen ord i munden på
præsten og menigheden, som han eller de ikke oprigtigt kan stå
inde for eller som de ikke med god grund kan forventes at ville udføre
i praksis.
Frygten for Gud og hans vrede, forbandelser over hedningerne, underdanig
kryben og selvfornedrelse, gentagen anråben om barmhjertighed, naive
forsøg på at købslå med Gud, samt frygt for
et evigtvarende helvede, er sammen med andre grove levninger fra fortiden
blevet udeladt som nedværdigende og uforenelig med opfattelsen af
Gud som en kærlig Fader og mennesket som skabte i Hans billede.
Medens al religions væsentlige sandheder er uforanderlige, må
præsentationen og formuleringen af disse sandheder forandres alt
efter som menneskeheden skrider frem mod større oplysning. Tilbedelsesudtryk
og bønsformer, som var passende for agerdyrkende samfund i Lilleasien
i den kristne æras første århundrede, kan ikke på
samme måde udtrykke vor tids holdning til gudsdyrkelse. Det samme
kan siges om middelalderens former.
Da den centrale handling i kristen Gudsdyrkelse er Messen (Den hellige
Eukaristi) med nadveren som fokus, antyder ordet eukaristi (taksigelse
eller taknemmelighed), den holdning man bør indtage når man
nærmer sig kirkens alter. I dette hellige sakramente er Jesus Kristus
nærværende i en åndelig forstand i brødets og
vinens form.
Liberal Katolsk Kirke bekræfter at Den Hellige Eukaristi, langt
fra blot at være en ihukommelse af Hans liv, død og genopstandelse,
er Kristi enestående given sig selv til sin kirke. Den Hellige Eukaristi
er i al væsentlighed en fælles handling. Alle, der tager del
i den, ja hele menneskeheden og hele skabelsen, bliver velsignet derved.
SKRIFTEMÅL
Mundtligt skriftemål er frivilligt og kræves ikke som en forudsætning
for modtagelsen af Den Hellige Kommunion. Dets hyppige og systematiske
brug opmuntres ikke, da det har tendens til at forringe sakramentets sande
værdi i den enkeltes åndelige liv.
Ikke desto mindre tilbyder Liberal Katolsk Kirke denne hjælp til
dem, der ønsker det; enten gennem personligt skriftemål eller
i sine offentlige gudstjenester, idet den mener, at Absolutionens Sakramente
er en af Kristi gaver til sit folk (Joh. 20.23). Absolvere betyder at
frigøre og at løse fra. I overensstemmelse hermed anser
Liberal Katolsk Kirke ikke Absolutionen for noget, der for altid frigør
et menneske for synd eller fritager det for konsekvenserne af sine forseelser.
Absolutionen bør lede til en fornyelse, en genoprettelse af naturens
indre harmoni, der er blevet forstyrret. Absolutionen er et middel til
atter at bringe mennesket i samklang med den guddommelige kraft, der gennemstrømmer
det, og som mennesket bør være et sandt udtryk for.
HELBREDELSE
Liberal Katolsk Kirkee lægger særlig vægt på helbredelsestjenesten.
Selv om helbredelsesfænomener synes at have været hyppige
på Apostlenes tid, er vi ikke berettiget til at antage, at evnen
til at helbrede tildeles ved ordinationen, eller at helbredelsens gave
skulle være andet end en karismatisk kraft. Men ved Helligåndens
belivende kraft, ved Absolutionens Sakramente og ved Salvningens og Eukaristiens
sakramenter har Kristi kirke nådegaver til at levendegøre
og supplere almindelige helbredelsesmetoder. Den lægelige og præstelige
gerning kunne meget vel komplettere hinanden. Der er en voksende erkendelse
af, at kropslige sygdomme i mange tilfælde er forårsaget af
psykiske lidelser og derfor bedst kan behandles, når sjælen
er i ro.
Liberal Katolsk Kirke bestræber sig på at genindsætte
denne helbredende virksomhed på dens rette plads i livets husholdning.
Salvningens Sakramente bruges således på tre måder;
i offentlige gudstjenester for åndelig helbredelse, som en privat
salvning for de syge og som den Sidste Olie for dem som er nær ved
at afgå ved den fysiske død, og hvor den specielt må
opfattes som en hjælp til sjælen. Selv om tilfælde af
fysisk helbredelse forekommer, sigter åndelig helbredelse altid
mere på sygdommens egentlige kilde, ofte en ubevidst psykisk disharmoni
og en adskillelse fra livskildens strøm.
KUNST
Sand kunstnerisk udfoldelse er Helligåndens skabende aktivitet og
derfor en vigtig faktor i menneskets moralske og spirituelle opløftelse.
Liberal Katolsk Kirke stræber efter at give praktisk anerkendelse
til den sandhed, at det er ligeså nødvendigt at træne
og forfine følelserne og den intuitive forståelse gennem
kunst, som det er at udvikle sindet gennem videnskab og filosofi. At elske
skønhed er at elske manifestationen af det guddommelige. Når
mennesker ejer en indre skønhed, vil de nødvendigvis udtrykke
deres iboende guddommelighed. Kunstens kraft til at kultivere denne indre
skønhed bør ikke undervurderes. At udtrykke skønhed
i handling i gudstjenesten er meget værdifuldt i vor teknologiske
og brugsbetonede tidsalder. Mange mennesker har allerede erfaret lidt
af dens kreative indflydelse på deres dagligdag. Ceremoniernes rytme,
messeklædningernes farve og form, musikkens opløftende kraft,
de rene arkitektoniske linier i bygningerne og skønheden i rummets
enkle møblering danner til sammen den fuldendte baggrund for kirkens
liturgiske arbejde. Sangmessen anses for at være kirkens vigtigste
tjeneste, hvor man benytter sig af musik, som tillader menighedens fulde
deltagelse. De øvrige tjenester opmuntrer på samme måde
til fælles lovsang.
Liberal Katolsk Kirke erkender, at ved hjælp af kunstens iboende
kraft kan menneskets bevidsthed åbnes for den guddommelige harmoni.
Derved kommer mennesket, skønt endnu ufuldkomment, i stadig højere
grad til at respondere på impulserne fra skønhedens egen
verden. Kunsten er somme tider blevet kaldet religionens tjenerinde; i
virkeligheden er den en integreret del af gudstjenesten.
POLITIK
Liberal Katolsk Kirke går, som organisation, ikke ind i politisk
og socialt arbejde. Den føler snarere, at den bør virke
som en drivkraft bag sociale og politiske fremskridt ved at inspirere
sine medlemmer til kærlighed til menneskeheden og ønsket
om at tjene sine medmennesker, medens den lader det være op til
dem selv at vælge de mål og metoder, de finder bedst egnede.
ØKONOMI
Liberal Katolsk Kirkes virksomhed er helt og holdent afhængig af
frivillige bidrag fra såvel lægfolk som præsteskab.
Der gives ingen løn eller personlig belønning til dens præsteskab;
faktisk tjener dens præsteskab villigt ofte med betydelige udgifter
for dem selv. Mange af kirkens præster tjener til livets ophold
ved verdsligt arbejde. Der må ikke kræves gebyr for formidlingen
af sakramenterne eller andet åndeligt arbejde.
LÆRESAMMMENFATNING
1.
Liberal Katolsk Kirkee forkynder Guds eksistens, uendelig, evig,
ophøjet og iboende. Han er det Ene Væsen, hvorfra alle
eksistensformer har deres udspring. „I Ham lever og røres
og er vi“ (Ap.G. 17.28).
2.
Gud manifesterer sig i sit univers som en Treenighed; i den kristne
religion kaldet Fader, Søn og Helligånd, tre Personer i
én Gud, af samme væsen og evighed, ligestillede og evige;
Faderen, altings årsag, Sønnen, Ordet, der blev kød
og tog bolig blandt os. Helligånden, livgiveren, som inspirerer
og helliggør.
3. Mennesket er en forening
af ånd, sjæl og krop. Menneskets ånd er skabt i Guds
billede og er guddommelig i sit inderste væsen. Derfor kan det
ikke ophøre med at eksistere; det er evigt og går en fremtid
i møde, hvis herlighed og glans ingen grænser kender.
4. Kristus lever bestandigt
som et mægtigt åndeligt nærvær, ledende og opretholdende
sit folk. Den guddommelighed, der var manifesteret i Ham udfolder sig
gradvist i alle mennesker, indtil hver enkelt når frem „til
mands modenhed og til det mål af vækst, da vi kan rumme
Kristi fylde“ (Ef. 4.13).
5. Verden er skueplads
for en ordnet plan, ifølge hvilken menneskets ånd udfolder
sine kræfter ved gentagende at udtrykke sig under afvekslende
livsvilkår og erfaringer. Denne åndelige udfoldelse finder
sted under en ukrænkelig lov om årsag og virkning. „Hvad
et menneske sår, det skal han også høste“. (Gal.
6.7) Dets handlinger i hver fysisk inkarnation bestemmer stort set dets
oplevelser efter døden, i den mellemliggende verden (eller renselsernes
verden) og den himmelske verden, og influerer i høj grad på
forholdene ved dets næste fødsel. Mennesket er et led i
en lang kæde af liv, der strækker sig fra det højeste
til det laveste. Ligesom han hjælper dem, der er under ham, bliver
han også hjulpet af dem, der står over ham på livets
stige, og modtager således en fri nådegave. Der findes et
De Helliges Samfund af retfærdige fuldkommengjorte mennesker,
helgener, eller de hellige, som hjælper menneskeheden. Der findes
ordner af tjenende engle.
6. Mennesket har etiske
forpligtigelser mod sig selv og mod andre. „Du skal elske Herren
din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.
Dette er det største og første bud. Der er et andet og
det er ligesom dette: Du skal elske din næste som dig selv. På
disse to bud hviler hele loven og profeterne.“ (Matt. 22. 37-40).
Således er det menneskets pligt at lære at se det guddommelige
lys i sig selv og andre, det lys „som oplyser hvert menneske“
(Joh. 1.9). Eftersom menneskene er Guds sønner, er de brødre
og uadskilleligt knyttet til hinanden; det, som skader den ene, skader
hele broderskabet. Derfor er det menneskets pligt både overfor
Gud i sig selv og i de andre; for det første bestandigt at stræbe
efter at leve i overensstemmelse med det højeste, der er i ham,
og derved gøre det muligt for Gud i ham selv at blive et alt
mere fuldkomment udtryk; for det andet at vedkende sig, at der er dette
broderskab, og derfor til stadighed stræbe mod uselviskhed, gennem
kærlighed, hensynsfuldhed og tjeneste for sine medmennesker. At
tjene menneskeheden, nære ærbødighed for alt liv
og at ofre det lavere Selv for det højere, dette er love for
åndelig vækst.
7. Kristus indstiftede
forskellige sakramenter, i hvilke der skænkes os en indre og åndelig
nåde gennem et ydre og synligt tegn. Der er syv rituelle handlinger,
som kan regnes som sakramenter, nemlig Dåben, Konfirmationen,
Den Hellige Eukaristi, Absolutionen, Den Hellige Salvning, Det Hellige
Ægteskab og De Hellige Ordinationer. Læren om disse sakramenter
er udtømmende fremstillet i Liberal Katolsk Kirkes autoriserede
liturgi. Kristus, det levende overhoved for den kirke, som han har grundlagt,
er den sande uddeler af alle sakramenterne.Da Liberal Katolsk Kirke
tilbyder medlemskab til alle, der søger sandheden, kræver
den ikke af sine medlemmer, at de skal gå fuldt og helt ind for
denne Principforklaring og Læresammenfatning. Den må imidlertid
anses som værende Liberal Katolsk Kirkes særlige bidrag
til den kristne tænkning.
Biskopperne i Liberal Katolsk Kirkee er dog kun beredte på at ordinere
de kandidater, der befinder sig i almindelig overensstemmelse med denne
Principforklaring og Læresammenfatning.
|
